Vestbyens Erindringsværksted

- Generalforsamling

Referat fra Generalforsamlingen, mandag den 23. marts 2026.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent. Aage blev valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.Herefter udtalte han mindeord om to medlemmer, der er døde i det forgangne år. Elsebeth Krogshave, der har været meget aktivt bestyrelsesmedlem i mange år og gjort et kæmpe arbejde for foreningen og Jette Ubbesen, der har været medlem af foreningens siden dens start.
  2. Valg af stemmetællere. Ingen blev valgt.
  3. Bestyrelsens beretning. Formanden aflagde beretning og oplyste blandt andet, at vi nu kun er 41 medlemmer af foreningen. Han omtalte de aktiviteter, der er foregået i årets løb bl.a. ”kærligshedshistorier fra 2.verdenskrig” og et foredrag om Kongeørnen i Vildmosen samt besøg på Aalborg Kloster med efterfølgende besøg hos Restaurant Søgaard. Nutidsmuseet i Aars  er også blevet besøgt og vi har haft besøg af forfatteren Peter Kramer, der fortalte om sin bog Ridser i lakken, der omhandler kongehuset under Besættelsen.                                                                                                        Han omtalte Facebook og vores Hjemmeside. Han opfordrede medlemmerne til at bruge disse to kommunikationssider. Samtidig lagde han op til en diskussion om, vi fortsat skal bruge penge på en hjemmeside.   Han lagde ligeledes op til en drøftelse af, om vi har for få arrangementer.                                                                                                                                      Han oplyste, at der en kommende mandag vil være en gennemgang af vore arkivskabe.   Den efterfølgende diskussion viste, at medlemmerne er indstillet på at betale mere for deltagelse i aktiviteter udenfor klubben. Medlemmerne vil gerne være med til at gennemgå arkivskabene.  Og man er ligeledes indstillet på at lave samkørsel, hvis der er behov for dette.                                                                                                                                 Han takkede bestyrelsen for godt samarbejde i årets løb.                                         
  4. Beretningen blev enstemmigt godkendt.
  5. Aflæggelse af regnskab. Kirsten K aflagde Regnskab, der viser en formue på i alt kr. 43.731.                                  Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.
  6. Godkendelse af budget for det kommende år. Kasseren fremlagde udkast til budget.                                                                                         Budgettet blev enstemmigt vedtaget.
  7. Indkomne forslag. Der var ikke modtaget forslag.
  8. Valg af kasserer. Kirsten blev enstemmigt valgt. Valgperiode 2 år.
  9. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer. Karsten, Anni og Hans blev enstemmigt valgt. Valgperiode 2 år.
  10. Valg af to suppleanter til bestyrelsen. Dorthe Søndergaard blev valgt som 1.ste suppleant og Aage som 2. suppleant. Valgperiode 1 år.
  11. Valg af en revisor. Kirsten blev enstemmigt valgt. Valgperiode 1 år.
  12. Valg af en revisorsuppleant. Ingen ønskede at modtage valg.

.Referent, Aage